Reuters: Nokia er igang med forberedelserne til et comeback indenfor smartphones.
Det er kun nogle uger siden at Nokia fortalte at de “måske” vender tilbage til at lave mobiltelefoner igen.
Det var en udmelding åben for fortolkning. For hvis de ikke havde planer om et mobil comeback, hvorfor så overhovedet skrive ud om det?
Nu forlyder det at de allerede er i gang med forberedelserne der skal bringe dem tilbage på mobilmarkedet. Det skriver Reuters.
Nokia hyrer software-eksperter, tester nye produkter og søger salgspartnere – med det formål at vende tilbage på det mobil-marked de forlod da den del af forretningen blev afhændet til Microsoft.
Det bliver dog ikke julen 2015 at der kommer til at ligge Nokia-telefoner under juletræet. De har en konkurrenceklausul med Microsoft som først udløber i 4. kvartal 2016.
Læs også: Microsoft og Nokia, et ægteskab fra helvede.