
LG Display er allerede førende indenfor OLED-displays til TV men nu sætter de turbo på investeringerne.
LG Display fortæller i dag at de sætter turbo på fabrikationen af de store OLED-displays til TV og skilte. Det skriver Reuters.
Frem til år 2018 vil LG investere hvad der svarer til 57 mia. kroner i produktionen af OLED paneler til både de store skærme og mobil.
Med investeringerne satser LG på at holde fast i pladsen som førende på området, hvor elektronikproducenten LG Electronics har været den største aftager af OLED-displays fra søsterfirmaet LG Display.
I år er den samlede produktion af OLED TV-displays hos LG på 600.000.