Det er en helt klassisk øvelse: Når noget bliver lækket, kan man lige så slippe det løs.
Denne mekanisme kom i hvert fald i sving for nylig, da Cortana-app’en til Android blev lækket lidt før tid. Men nu er Microsofts virtuelle assistent officielt klar til download.
Microsoft understreger dog, at der er tale om en offentlig beta, så hvis der er noget, der ikke helt fungerer, som det skal, er det bare derfor.
Cortana kan lidt mere end de virtuelle assistenter i Android og iOS kan – for nu. Der er opdateringer på vej til begge. En iOS-version af Cortana skulle også være på trapperne.
Noget, Cortana dog ikke kan endnu, er at tale dansk. Men hvis du alligevel har lyst til at lege med ”hende”, kan du hente app’en i Google Play Store.
Annonce: