Forside * Nyheder

Julegaveide: Just Dance 2015


 




Just Dance 2015 er et fint spil for alle der holder af at danse og synge foran fjerneren. 


Just Dance 2015 er ikke overraskende et dansespil, hvor det gælder om at følge med i kampen for point, nye samleobjekter og sange. Der er masser af velkendte hits og spillet er dejlig let at gå til. Der er smæk på farveskalaen og god variation i både numre og dansemoves.


En rar oplevelse er, at du ikke længere behøver danse med nogen former for controller i hånden for at dine bevægelser registreres. Både Xbox One og PS4 versionerne benytter henholdsvis Kinect og PS kameraet til at opfange dine bevægelser -for Xbox Ones vedkommende fungerede dette upåklageligt (vi har ikke testet PS4 udgaven). Kameraet opfanger selv hvor mange der står på “scenen” og er hurtig til at registrere, hvis nye spillere hopper ind og ud undervejs. Som noget nyt kan du nu tilmed opnå ekstra bonus hvis du vælger at skråle med til sangene – jo jo der er skam ingen ende på galskaben her.


Just Dance handler mest af alt om at have det sjovt og selvom der optjenes point undervejs, er det nok ikke her, at det største fokus for Just Dance spilere ligger.


For min 7 årige datter og hendes veninders vedkommende er konkurrenceelementet i hvert fald fuldstændig underordnet – de vil bare danse, se sig selv i de sjove videoer der klippes sammen efter hvert nummer og have mange nye numre at vælge imellem. Alt dette får de i Just Dance 2015, hvor du naturligvis også kan tilkøbe nye numre når du bliver træt af de gamle.


Just Dance 2015 kan anbefales, hvis du er til “Vild med dans” i stuen.


Just Dance 2015 er ude nu til PS3, PS4, Xbox 360, Xbox One og Nintendo Wii og Wii U. Testet på Xbox One.



Du kan herunder se en trailer fra spillet.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.