Forside * Nyheder

YouBio lanceres på LG Smart-TV

 


 


Nu rykker YouBio ind i de første Smart TV, hvor det har premiere på udvalgte LG Smart TV. 


I dag åbner LG dørene op for YouSee?s streaming-tjeneste YouBio, og bliver dermed den første tv-producent i Danmark, der kan tilbyde den på sine Smart-TV-apparater.


?Hos LG ser vi det som meget vigtigt at kunne tilbyde stærke, lokale tjenester med indhold, der møder den kvalitetsbevidste tv-seers krav. Derfor er vi meget stolte over at kunne tilbyde YouBio på vores Smart-TV-modeller fra 2012 og frem. YouBio har de nyeste film og tv-serier ? både fra Danmark og resten af verden ? og vi glæder os til at forstærke vores udbud og vise, at LG er i front på Smart-TV-området,? siger Morten Nielsen, Sales Manager for Home Entertainment hos LG Electronics.


Hos YouSee er der også glæde over den øgede tilgængelighed. 


?YouSee sikrer gennem aftaler med danske og internationale filmselskaber, at vi kan tilbyde alle biograffilm samt et stort udvalg af katalogfilm og tv-serier, og med LG Electronics som samarbejdspartner og med deres ekspertise og erfaring udi Smart-TV-oplevelser glæder vi os til at kunne give vores kunder en masse gode underholdningsoplevelser med YouBio?, lyder det fra produktudviklingschef i YouSee, Palle Bo Nielsen. 


YouBio vil fra i dag være tilgængelig i LG?s Smart-TV-modeller fra 2012 og frem. I løbet af første kvartal i 2013 vil også størstedelen af LG?s AV-produkter (herunder hjemmebiografsystemer, Blu-ray-afspillere mv.) fra 2012 modtage en opdatering.


Streaming-tjenesten er gratis frem til 31. januar og koster derefter kr. 99/måned.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.